Hverdag på Skanderup Efterskole

Vi er nu gået ind i november måned og livet på SE er nu blevet lidt mere rutineret. Her er et indblik i hvordan en hverdag på Skanderup efterskole ser ud:)

 

7:15- Vi elever går fra fløjene hen til spisesalen, hvor alle elever mødes i spisesalen til obligatorisk morgenmad.

7:45- Klokken 7:45 slutter morgenmaden og vi går ned på værelserne hvor der er værelsesswusch. Vi rydder let op på værelset, åbner vinduer og tømmer skraldespande. Det er også nu der er mulighed for at hæve penge i elevbanken.

8:00- Alle elever samles i foredragssalen og ser 10 minutters nyheder, for at se hvad der sker udenfor skolen

8:10- Undervisning

Vi har tit undervisning uden for lokalerne.

Vi har tit undervisning uden for lokalerne.

9:50- Vi mødes igen i foredragssalen til samling. Her er der fællessang og oplæg fra lærere og elever. For det meste synger vi fra højskolesangbogen eller det blå sanghæfte, som er et supplement til højskolesangbogen.

10:10- Klokken 10:10 Er der pause. I hjerterummet bliver der servet varm leverpostej

10:30- Undervisning

12:10- Klokken 12:10 er der frokost. Vi får varm mad og der er næsten også altid salatbar.

12:40- Pause

13:10- Undervisning

Grenen kunst og grafik har lavet racu-keramik

Grenen kunst og grafik har lavet racu-keramik

14:50- pause

15:10- Klokken 15:10 er der nogen, der har valgfag. Det kan fx være sølvsmykker, mountainbike, guitar eller noget helt andet. Dem, som ikke har valgfag har fri.

Valgfaget guitar i aktion

Valgfaget guitar i aktion

16:40- Valgfag slutter.

17:35- klokken 17:35 er der områderengøring. Hver kontaktgruppe har et område på skolen, som de gør rent på.

18:15- Til aftensmaden er der rester fra frokosten, rugbrødsmader med pålæg og salat

18:45- Efter aftensmaden er der stilletid. Her er man på sit værelse og der er ro til bla. At lave lektier og sove, hvis man har brug for det.

19:30- fra klokken 19:30 må man selv bestemme hvad man laver. Man kan spille spil i hjerterummet, tage i hallen og træne, eller bare gøre det man ellers vil.

21:00- Klokken 21:00 er der aftenservering i hjerterummet. Det er næsten altid kage eller brød med varm te.

22:00- Klokken 22:00 skal man være på sit værelse. Her begynder vi at gøre os klar til at gå i seng og lærerne kommer og siger godnat.