Grundregler

 

Skanderup Efterskole er ikke en skole med mange regler. Men lige som man i en familie har nogle leveregler, har vi også på efterskolen nogle få enkle grundregler og grundlæggende forventninger til vores elever.

  • Vi forventer en almindelig god opførsel og positiv indstilling til efterskolen og aktiv indsats i undervisningen.
  • Vi forventer, at du er en god kammerat, der viser hensyn til dine kammerater og de voksne på Skanderup Efterskole.
  • Alkohol og euforiserende stoffer er bandlyst på efterskolen
  • Der er mødepligt til undervisning, måltider og arrangementer
  • Skolen er for ikke-rygere

Overholdelse af disse regler er en forudsætning for dit ophold på efterskolen.

Til gengæld lover vi at gøre alt hvad der er muligt for, sammen med dig, at forme et af de mest betydningsfulde år i dit liv!