Lejrskole

 

På Skanderup Efterskole tager vi på lejrskole i Sydfrankrig. Nærmere bestemt har vi base på en dejlig campingplads i det sydlige Ardèche med swimmingpool, tennisbaner, og fodboldbane – og ikke mindst fine hytter.

Vi synes at en lejrskole skal tilgodese alle vores elever. Derfor er det Sydfranske landskab ideelt for os. Det giver os mulighed for at være vilde på de franske bjergfloder, køre mountainbike i Ardèche bjergene eller hopper i en iskold smeltevandsflod på en grænseflyttende canyoningtur. Samtidig rummer området masser af storslåede naturoplevelser, som kan opleves på vandreture langs bjergfloderne og igennem gamle franske landsbyer. Alle vores adventureaktiviteter laves i samarbejde med uddannede lokalkendte guider.