calendar (2)
Book et besøg
stretching-exercises
Grenfag
phone (1)
Kontakt

Dagligdag og efterskoleliv

Vi holder af hverdagen!

Dagligdagen på Skanderup Efterskole er alsidig og underholdende. Her kan du se hvad vi laver i løbet af en dag. Udover en inspirerende undervisning, fokuserer vi i høj grad på fællesskab og livsglæde.

07:20 – 07:45 Morgenmad

Om morgenen skal du komme til morgenmad 07.20.

07:45 – 08:00 Morgengåtur & Nyheder

Kl. 07.45 Tirsdag og Torsdag mødes alle i foredragssalen og ser nyheder, fortælling eller synger sammen. De resterende dage går vi morgenrunden rundt i byen

08:00 – 08:15 Værelsesswusch

Oprydning på værelser Efter morgenmaden ordner du dit værelse.

08:15 – 09:45

Undervisning; Grenfag, boglige fag, Fordybelsesfag eller Fællesfag

09:45 – 10:05 Sang og Samling

To til tre gange om ugen har vi samling kl. 11.40, den består af fællessang, oplæg og fortælling fra både lærere og elever.

10:05 – 10:25 Pause

Også kaldet 10-pausen. Her er der mulighed for en lille snack eller et stykke med Leverdreng

10:25 – 11:55 Undervisning

Undervisningen fortsætter

12:00 – 13:00 Middag

Til middag får vi varm mad, et lækkert, varieret og sundt måltid med en stor og indbydende salatbuffet.

13:00 – 14:30/15:15 Undervisning

Efter middagen er der pause indtil kl. 13.00, hvor undervisningen starter igen.

14:40 – 17:30 Anden undervisning

Valgfag, Fagcafe, Naturfag, Kulturfag & Fællesfag

17:30 – 18:30 Rengøring & Stilletid

Hver kontaktgruppe har et område, som de gør rent. Det sker fra kl. 17.30 – 18:00. De der ikke gør rent har stilletid på værelset, man kan slappe af, tale med sine roomies eller lave lektier.

18:30 – 19:00 Aftensmad

Til aftensmad er der brød med pålæg, salat og lune retter.

19:00 – 21:00 Aften

Efter aftensmad inviterer vagtlærere eller elever på aktiviteter. Nogle gange holder vi koncerter, laver turneringer, inviterer til foredrag eller noget helt fjerde.

21:00 – 21:50 Aftenservering

Hver aften kl. 21.00 bliver der serveret lidt let at spise og en kop te.

22:00 – 22:40 Godnat

Kl. 22:00 skal man være tilbage på sit eget værelse, her kommer vagtlærene rundt og siger godnat. Lys og internet slukkes kl 22:40.



Hvad er et menneske uden de andre?

Om at være en del af et stærkt fællesskab

Du kommer til at leve sammen med 134 andre elever (og 30 ansatte). For at det hele kan fungere, er det nødvendigt med lidt struktur og at være bevidst om hvilken hverdag man gerne vil være en del af.

På en efterskole deler du både tid og rum med andre, derfor er det afgørende vigtigt, at vi er enige om hvilken kultur vi gerne vil have sammen. På Skanderup Efterskole handler det først og fremmest om at være en god kammerat.
Vi vil gerne have en skole hvor tillid og ansvar går hånd i hånd. Hvor der er åbent til (næsten) alt, hvor ingen skal være nervøse for mobning, hvor alle, sammen med de andre, kan bikse med hvem de egentlig er – eller gerne vil arbejde på at blive.

Her til venstre kan du se en sammenskrivning at de værdier og begreber, som årgang 24/25 er blevet enige om skal kendetegne deres fælles hverdag.

Det flugter heldigvis godt med skolens værdigrundlag, som du i øvrigt kan læse her.

Om at bruge din stemme

Demokrati

På Skanderup Efterskole tror vi på, at man får størst udbytte af sit efterskoleår (og sit liv), hvis man har indflydelse på hvordan hverdagen fungerer.

Derfor arbejder vi på at inddrage eleverne alt hvad vi kan. F.eks. holder vi hver fredag et fællesmøde hvor alle elever og lærere mødes. Disse møder bliver altid ledet af vores fællesåd, som har lavet en dagsorden og sørger for, at der bliver fulgt op på de ting, der bliver snakket om på fællesmøderne.

Lær mere

Book et besøg

Vil du vide mere om Skanderup Efterskole så tag kontakt på

7559 4126

eller mail

kontor@skanderupefterskole.dk

Du kan ikke melde dig ind på skolen før du har været på besøg. Så start med at booke et besøg på skolen.