
Efterskolernes dag på Skanderup Efterskole
Kom og mærk stemningen, mød vores elever og lærere, og få en ærlig fornemmelse af hverdagen på Skanderup Efterskole. På Efterskolernes dag holder vi åbent hus på efterskole med rundvisninger, oplæg og mulighed for dialog om både undervisning, grenfag og livet i et forpligtende fællesskab.

Sådan foregår dit besøg på Efterskolernes dag
- Rundvisning ved elever: Vores elever viser jer rundt, deler hverdagens små og store historier og svarer på alt fra rengøring og kæresterier til fritid og fællesskab.
- Mød lærerne: I spisesalen er der kaffe og kage – og tid til at tale om undervisning, trivsel og hvordan overgangen til efterskolelivet kan blive tryg for både elev og forældre.
- Oplæg ved forstander: Få indblik i værdierne, fællesskabet og den måde vi arbejder med dannelse, ansvar og livsduelighed.

Dagens program
Hele dagen står vores elever klar til at give dig og din familie en rundvisning på efterskolen. Her kan du høre om vores hverdag, om grenfagene, fordybelsesfagene og alle de andre fag der findes på Skanderup Efterskole.
I vores udekøkken, kan du komme ned og smage lidt friksbagt pizza og i spisesalen byder vi på kaffe, kage og lidt andre snacks.
Fem gang i løbet af dagen står Rune klar i foredragssalen, hvor han fortæller om skolen. Herunder kan I se tidsplanen for disse oplæg, så kan I måske time jeres besøg, så I rammer et af dem.
Tidspunkt Aktivitet
13.00 Forstanderoplæg i foredragssalen
13.45 Forstanderoplæg i foredragssalen
14.30 Forstanderoplæg i foredragssalen
15.30 Forstanderoplæg i foredragssalen
16.30 Forstanderoplæg i foredragssalen
Tip: Kom gerne i god tid, så I kan nå både rundvisning, snak med lærere og et oplæg.

Oplev vores grenfag og hverdagen
Skanderup Efterskole tilbyder fem grenfag, som giver retning og energi til din hverdag:
Derudover har vi niveaudelt undervisning, et stort udbud af valg- og fordybelsesfag og masser af anderledes uger med foredrag, koncerter, projekter og ture ud af huset.
Hverdagen er præget af traditioner, fællessang og arrangementer, der skaber liv og gnist. Værelserne har eget bad og toilet, og vores blandede fløje giver et naturligt, trygt miljø. Køkkenet laver dagligt sund og veltilberedt mad, ofte sammen med eleverne.
Find dit nye yndlingsfag

Fitness & Adventure
Har du lyst til fysiske udfordringer, højt aktivitetsniveau og er du klar til at give den fuld gas?
Så er Fitness & Adventure noget for dig!

IT & Teknologi
Vil du arbejde med de nyeste teknologier og kan du lide at arbejde med kreative problemløsninger?
Så er IT & Teknologi helt sikkert noget for dig!

Kunst & Grafisk
Tør du bruge dine egne og andres gode ideer? Er du frisk på at fordybe dig, eksperimentere, blive overrasket og måske få maling i håret?
Så er Kunst & Grafisk noget for dig!

Medie & Kommunikation
Kan du lide at fotografere, kunne du tænke dig at lave film eller beskæftige dig med journalistik?
Så er Medie & Kommunikation noget for dig!

Værdier og efterskoleliv
Vi bygger på Grundtvigs menneskesyn og et forpligtende fællesskab med respekt, ansvar og tillid. Hos os arbejder vi for at styrke den enkeltes evner og selvværd – så eleverne bliver livsduelige unge mennesker. Tryghed, trivsel og livsglæde er ikke blot ord, men noget man mærker, når man træder ind ad døren

For dig og dine forældre
At vælge efterskole er en stor beslutning. På Efterskolernes dag er der tid til personlig dialog – både for den kommende elev og forældrene. Mange familier bruger dagen til at stille spørgsmål om alt fra økonomi til trivsel og fællesskab.
- Placering: I trekantområdet ca. 5 minutter fra motorvejen. Det er nemt at finde os, uanset om du vil til besøg på efterskole i Jylland for første gang eller allerede har en skole i tankerne.
- Varighed: Sæt gerne ca. 1,5 time af til dit besøg.
- Tilmelding: Du kan ikke melde dig ind, før du har været på besøg. Start derfor med at booke en rundvisning .
- Kontakt: 75 59 41 26 · kontor@skanderupefterskole.dk

Kunne du ikke nå forbi på dagen?
Mange besøger flere efterskoler på selve Efterskolernes dag. Hvis du ikke nåede forbi, er du meget velkommen en anden dag. Book en rundvisning måske er det her, du hører til.
Hvorfor vælge Skanderup Efterskole?
- Fællesskab med liv og gnist – et miljø, hvor alle bidrager og alle bliver set.
- Niveaudelt undervisning – faglighed med udgangspunkt i den enkelte elev.
- Stort fagudbud – stærke grenfag og mange valg- og fordybelsesfag.
- Gode rammer – værelser med eget bad/toilet og nyrenoveret hovedbygning.
- Hverdagsglæde – sund, varieret mad og masser af oplevelser, hvor det “bimler og bamler”.
Efterskolernes Dag er en dag, hvor efterskoler i hele landet inviterer indenfor. Her kan I opleve stemningen, møde elever og lærere og få en fornemmelse af hverdagen på Skanderup efterskole. Det er en uformel dag med plads til spørgsmål, rundvisning og små glimt af livet på skolen.
I 2026 falder Efterskolenes Dag den 27. September. Efterskolernes Dag ligger typisk i slutningen af september. Datoen er den samme for langt de fleste efterskoler og bliver meldt ud i god tid, så I kan planlægge besøget. Det er en oplagt mulighed for at tage familien med og mærke efter, om efterskolelivet føles rigtigt.
Efterskolernes Dag afholdes én gang om året. Mange efterskoler tilbyder dog også andre besøgsdage, åbent hus-arrangementer eller individuelle rundvisninger resten af året. Hvis I har brug for at komme forbi på et andet tidspunkt kan I nemt booke et besøg.
Du skal komme og besøge os inden før du får muligheden for at tilmelde dig. Vi synes nemlig, at det er vigtigt, at du har set skolen og at vi får hilst på hinanden, inden du træffer den endelige beslutning om hvor du skal på efterskole.
Elever, der søger om optagelse på Skanderup Efterskole, skal være i alderen 14 til 17 år ved skolestart.
Vi tilbyder en bred vifte af fag, herunder dansk, matematik, naturfag, sprog, samfundsfag, kreative fag og meget mere. Læs fx om vores grenfag!
En typisk dag på Skanderup Efterskole starter med morgenmad kl. 7.20 resten af dagen omfatter undervisning, fritidsaktiviteter, måltider, fritid og studietid. Der er fart på!
Vi elsker også at arrangerer alternative dage og uger. Her er der fest, foredrag, koncerter, ture ud af huset og meget meget mere…
Find vej til Skanderup
/



