calendar (2)
Book et besøg
stretching-exercises
Grenfag
phone (1)
Kontakt

Bæredygtighed som et dannelsesmål

Bæredygtige initiativer på Skanderup Efterskole
– vi er ikke perfekte, men vi arbejer på at blive endnu mere i orden!

Energiforbrug

CO2 reducerende forbedringer

Vi ønsker at arbejde hen mod at blive CO2 neutrale.
I første omgang arbejder vi målrettet med at sænke vores energiforbrug væsentlig!
Vi efterisolerer, skifter vinduer, tilføjer smartere energistyring, skifter til lav-energi produkter hvor det er muligt.

Skolen har udskiftet vores varmekilde fra naturgas til et træpillefyr. Vi ved godt, at det ikke er CO2 neutralt, men det er bedre end naturgas…

Vi har i 2023 opsat solceller på vores haltag. Dette anlæg ønskes udbygget indenfor de nærmeste år.

Vi flytter vores indkøb af fx skoletøj, til virksomheder med en bæredygtig profil.

Klimamad

Vi arbejder på at mindske vores madspild.

Vi sorterer affald og reducerer brugen af engangsprodukter – toiletpapir undtaget…

Vores køkken er med i udviklingsprojektet “Klimakøkken”. Vi bruger mindre kød og flere grønsager. Især dem der er i sæson og kan købes lokalt.

Vi spiser vegetarisk 1-2 gange om ugen og der er naturligvis mulighed for at vælge vegetarmad hver dag.

Udekøkkenet Søpavillonen

Hvordan smager en bolsjebede mon?

Fyr & flamme

Vores lækre nye “udekøkken”, som vi kalder Søpavillonen, danner sammen med vores køkkenhave, frugtlunden, engen med de græssende køer, vild med vilje området, søen og den lille skov rammen om vores eget lille “back to nature” projekt.
Hernede kan du stifte bekendtskab med fag som:

  • Fyr & flamme
  • Høst & æd
  • Urter og kosmetik
  • Sank & synk
  • Masterchef

Alle fag handler om at få erfaringer med at dyrke og tilberede mad, biodiversitet, natursyn og -dannelse. Vi tror nemlig, at det på mange måder er godt for os moderne mennesker at komme ud og få fingrene i jorden. At blive groundet lidt. At smage på en tomat man lige har plukket…
Derfor har vi bygget Søpavillonen og anlagt en skolehave. Du kan godt glæde dig til at kokkerere hernede!

Vi er så heldige at Nordeafonden har støttet projektet med et anseeligt beløb, der har gjort det muligt for os at lave et fantastisk undervisningsrum.

Plastik Nej Tak

Vi støtter arbejdet med at nedsætte vores forbrug af plastik!

Plastic Nej Tak

Se os på Instagram

Lær mere

Book et besøg

Vil du vide mere om Skanderup Efterskole så tag kontakt på

7559 4126

eller mail

kontor@skanderupefterskole.dk

Du kan ikke melde dig ind på skolen før du har været på besøg. Så start med at booke et besøg på skolen.